-
Kendt professor ville investere halvanden million i våbenaktier, men fik blankt nej: Bankerne skal ikke bestemme, »om jeg vil investere i kampvogne eller ej«
Source: BDK Finans / 05 Mar 2024 03:25:53 America/New_York
Juraprofessor Frederik Waage havde en klar dagsorden, da han skulle til møde med sine investeringsrådgivere i december sidste år. I kraft af sin rolle som bestyrelsesformand for Thomas Gerstenbergs Fond Til Støtte for Retssikkerheden ville han lægge halvanden million kroner af fondens midler i våbenaktier, forudsat at reglerne for fondes investeringer og risikospredning overholdes. Men banken gav ifølge Frederik Waage et blankt nej, med henvisning til at det var imod bankens etiske retningslinjer. Nu vil Frederik Waage tage debatten op om, hvorvidt våben og forsvar bør blive anset som en bæredygtig investering i den tid, vi lever i. Han kalder det »paradoksalt«, at det er så svært at investere i våben og forsvar, samtidig med at Vesten skal opruste på grund af russisk aggression. »Vi har en statsminister, der besøger præsident Zelenskyj og donerer, jeg ved ikke hvor mange kampvogne til Ukraine. Alle taler om oprustning, og at EU skal kunne matche USA,« siger han og tilføjer: »Når man som privat investor endelig vil investere i kampvogne, møder man modstand fra et af de store pengeinstitutter. Hvordan hænger det sammen?« Til hverdag er Frederik Waage juraprofessor ved Syddansk Universitet med fokus på retsstaten, og især under minkskandalen og Samsam-sagen var han en fremtrædende figur. Som sidebeskæftigelse er han bestyrelsesformand for Thomas Gerstenbergs Fond Til Støtte For Retssikkerheden, som udlodder legater »til individer, grupper eller organisationer, som har gjort en frivillig indsats for at afsløre brud på retssikkerheden og den demokratiske orden«. I 2022 gav de eksempelvis et legat til Claus Hjort Frederiksen for hans rolle i FE-sagen. Fonden rejser penge gennem investeringer i en aktieportefølje, som forudsættes at følge lovgivningen for fondes investering i aktier. Våben og etik Der kan være flere grunde til, at det kan være svært for private investorer at sætte deres penge i våben og forsvar. Én af dem er, at de såkaldte ESG-kriterier de seneste år er blevet afgørende parametre for, hvordan banker rådgiver om investering. ESG står for environment, social og governance. Disse principper skal sikre bæredygtige investeringer. Da våben forbindes med at slå mennesker ihjel, har de en dårlig vurdering i forhold til den sociale bæredygtighed, forklarer Karin Buhmann, som er professor ved Sustainability Centre på Copenhagen Business School med specialisering i bæredygtighed og ansvarlig forretningsadfærd. »Det kan være problematisk for en bank at anbefale investering i våben, fordi banken skal kunne stå på mål for principper om ESG,« siger hun. Problemet er, at man ikke kan være sikker på, om de våben, man investerer i, bliver brugt til det, de var tiltænkt. Det kan godt være, det var meningen, at våbnene skulle bruges til Europas oprustning eller Ukraine, men så snart de har forladt fabrikken, mister man kontrollen. Karin Buhmann påpeger, at hvis finansielle virksomheder ikke kan redegøre for, at de opfylder ESG-kravene, kan de have svært at opretholde et positivt omdømme. »Det er de afhængige af. Banker og pensionskasser for den sags skyld har brug for, at andre sætter deres penge i dem,« siger hun og tilføjer, at våbenhandel som regel ikke går hånd i hånd med et godt rygte. »D« for defense Frederik Waage er ikke den eneste, der har blandet sig i debatten om, hvorvidt våben er bæredygtige investeringer, siden Rusland invaderede Ukraine for to år siden. Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan en af Danmarks største pensionskasser gerne ville skrue markant op for våbeninvesteringer. Daværende topchef for PensionDanmark Torben Möger Pedersen har udtalt til Berlingske, at investeringer i forsvar nu bør være en del af ESG-kriterierne. »Den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig så meget, at vi som langsigtede investorer tænker forsvaret ind som en del af værdigrundlaget,« sagde Torben Möger Pedersen til Berlingske for et år siden. Han argumenterede med, at ESG burde blive tilføjet et »D« for defense i lyset af den forandrede sikkerhedsmæssige situation, som krigen i Ukraine har skabt. Dilemmaet er også kommet på tavlen uden for landets grænser. Flere politiske ledere i Europa mener, at det er et problem, at Den Europæiske Investeringsbank ikke må investere i våben, da de europæiske våbenlagre er ved at være tomme. Det kan blive problematisk, hvis EU skal opretholde støtten til Ukraine, som skal modstå en russisk invasion. Hvor går grænsen? Kritikken fra Frederik Waage retter sig ikke mod fondens egen bankforbindelse, men retter sig mod hele banksektoren, som han mener ikke i tilstrækkelig grad bakker op om investering i forsvar. Han påpeger dog samtidig, at noget af modstanden skyldes lovgivning på området, herunder EU-regler. Derfor argumenterer han også for, at politikerne både herhjemme og på EU-niveau bør øge incitamenterne til, at banker understøtter investering i våben på en ordentlig måde. Han mener ikke, at det er deres ansvar at tage stilling til den slags politiske anliggender med deres »enorme indflydelse«. »Bankerne er i direkte konflikt med politikerne på det her spørgsmål. Det vil jeg gerne sætte et stort spørgsmålstegn ved,« siger Frederik Waage og fortsætter: »Pengeinstitutterne er private foretagender, der selv skal bestemme, hvor deres etiske røde linjer ligger. Men når helt store banker slet ikke giver mulighed for, at man kan investere i forsvarsindustrien, så har vi et grundlæggende problem.« Er det etisk at tjene penge på våben? »Ja, det mener jeg sådan set, at det er, når det er til forsvarsbrug. Vi har desværre behov for forsvarsindustrien i den aktuelle verdensorden.« Juraprofessoren tilføjer, at han grundlæggende er pacifist, men at han mener, at han både moralsk og etisk kan stå på mål for sin fonds bestyrelses ønske om at investere i våbenindustrien. Han kalder det et demokratisk problem, at et flertal i Folketinget ønsker oprustning, men samtidig bliver direkte modarbejdet af de store pengeinstitutter i en situation, hvor der er behov for forsvarets investeringer, hvis Europa skal leve op til målsætningen om oprustning. Da Berlingske spørger Frederik Waage ind til risikoen ved, at de våben, man lægger penge i, havner i forkerte hænder, og hvordan man sikrer sig, at det ikke sker, er svaret klart: »Det mener jeg ikke nødvendigvis, man kan. Når det er politisk besluttet, at vi skal opruste, må det være op til politikerne at tage hånd om det.« Er der en grænse for, hvilke våben I vil investere i? »Igen synes jeg, det må være vores politikere, der skal bestemme, hvor grænsen går. Ikke de store pengeinstitutter. Det skal ikke være investorer, der tager den beslutning,« siger Frederik Waage: »Helt principielt mener jeg ikke, at de store banker skal bestemme, om vores fond skal investere i kampvogne eller ej. Den beslutning bør træffes af politikerne i Folketinget og EU.« Juraprofessoren tilføjer, at fonden »naturligvis kun vil investere i konventionelle våben«. Våben kan meget let bruges på en måde, som er i strid med både menneskerettigheder eller krigens love. Det er staterne, som har et retligt ansvar for, at de regler overholdes, og også dem, der har ekspertisen, mener Karin Buhmann fra CBS. »Hvis der skal private investeringer i våbenindustrien til, for at EU kan opnå den nødvendige oprustning, kan det være op til enkeltstater eller EU at sætte retningslinjer for, hvordan finansielle virksomheder kan rådgive om det,« siger Karin Buhmann. Er der behov for private investeringer i våbenindustrien, for at Europa kan nå den nødvendige oprustning? »Den her oprustning er så ny, så det er svært at sige. I yderste konsekvens er det en politisk beslutning, om Europas regeringer skal finde pengene selv, eller om der er brug for private investeringer.« Kontroversielle våben Berlingske har forsøgt at spørge de fem største banker, hvad muligheden er for at købe våbenaktier, men det var kun muligt at få svar fra to. Frank Øland, som er chefstrateg i Danske Bank, understreger, at det er muligt at handle med aktier i forsvarsindustrien. De har dertil aktieanalysedækning på flere forsvarsselskaber. »Vi yder dog ikke investeringsrådgivning om selskaber involveret i kontroversielle våben, der er ekskluderet i vores politik,« forklarer chefstrategen i et skriftligt svar til Berlingske. Med kontroversielle våben menes dem, der er forbudt i henhold til international lovgivning, ellers anses som kontroversielle, fordi de kan forårsage vilkårlig skade. »Det omfatter for eksempel klyngebomber og kemiske våben.« Sanne Fredenslund, som er chef for Wealth Management i Nordea Danmark, fastslår, at langt de fleste af deres kunder frit kan handle med aktier – også dem i forsvarsindustrien. Men der kan være visse tilfælde, hvor det kan være vanskeligt. »Selskaber kan dog generelt udelukkes fra alle vores investeringsforeninger, hvis de bryder med menneskerettigheder eller fremstiller kontroversielle våben, herunder klyngebomber, landminer eller atomvåben,« skriver hun i en skriftlig kommentar til Berlingske. Sara Fredenslund understreger samtidig, at Nordea generelt ikke rådgiver om enkeltaktier. Finans Danmark, som er banksektorens interesseorganisation, forklarer, at man som investor godt kan investere i forsvarsindustrien gennem bankerne. »Det er naturligvis op til den enkelte bank at sammensætte sit produktudbud,« skriver direktør i Investering og Opsparing i Finans Danmark Birgitte Søgaard Holm i et skriftligt svar. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sydbank, Jyske Bank og Nykredit. https://www.berlingske.dk/oekonomi/kendt-professor-ville-investere-halvanden-million-i-vaabenaktier-men-fik